Om mig
Strategisk rådgiver Lizette Olsen
Jeg arbejder med kvalitativ analyse og strategisk rådgivning og hjælper organisationer med at forstå situationer, mennesker og komplekse problemstillinger på måder, som giver dem et klarere grundlag at tænke, tale og handle ud fra.
Jeg har hjulpet uddannelser med at øge deres optag, initiativer med at formidle deres purpose, kreative med at finde kernen i deres gode idé (og dræbe nogle darlings), faglærte med at få en stærkere politisk stemme og forandringsindsatser med at evaluere effekter, der er svære at tælle.
Jeg har sat strategisk retning og inspireret og kvalificeret den kreative udvikling med afsæt i skræddersyede undersøgelser og analyser, store som små: fra en lille, skarpt tilrettelagt fokusgruppe om et afgrænset spørgsmål til en tematisk analyse af 12 timers interviewmateriale, en medieanalyse af 610 artikler eller en strategisk kortlægning af en projektportefølje på 150 projekter.
Jeg har især samarbejdet med samfundsaktører inden for uddannelse, arbejdsmarked, leg og læring, sundhed og trivsel, blandt andre Novo Nordisk Fonden, Tænketanken DEA og LEGO Fonden, Danmarks Radio, Headspace, Industriens Uddannelser, Playful Learning og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Services
- Strategisk rådgivning
- Indsigtsarbejde
- Kvalitativ analyse
- Strategisk konceptudvikling
- Faglig formidling